Olympic Park London

yosemite National Park - Californien med gudeblomst Dodecatheon meadia; Helenium bigelovii 'The Bishop' og Amerikansk slangeurt Bistorta bistortoides. Foto udlånt af Gitte Hamann

Orkideer i græs - Great Dixter

Great Dixter blomstereng Foto credit Great Dixter/Joe Rodriguez

Great Dixter blomstereng med smørblomster og rødkløver bla. Foto credit: Great Dixter/Joe Rodriguez

Foto credit: Great Dixter/Joe Rodriguez

Valmuer sået ud på bart stykke havejord
27/02

Drømmen om en blomstrende eng

Mange af os haveejere svømmer over af blomstrende beruselse når vi skuer ud over en kornmark med valmuer og kornblomster, en vild grøftekant eller den naturlige strandeng. Vi drømmer hinsides og shopper løs af blomsterengs-lignende frøblandinger, men inden vi har fået frøet i jorden er det nærmest vokset til i brændenælder og skvalderkål og de smukke valmuer så vi kun det første år.

Det er mig undervejs i min nysgerrighed og jagt på det naturlige kommet frem til, at en blomstereng således ikke bare en blomstereng, men et kompleks samfund af planter der lever i Co-eksistens side om side med hinanden. En erfaring jeg selv har gjort mig efter flere forsøg og med mange fejlslagne forsøg. Dette blogindlæg gør dig klogere på blomstrende enge og gir dig tips til hvordan du selv kommer igang med blomsterrige plæner i baghaven.

Hvornår er en blomstereng ikke en blomstereng?

For at forstå en blomstrende eng som begreb, må vi lidt tilbage i historien. Tilbage til en tid hvor det meste af vort landskab var dækket af skov med spredte lysninger og våde områder. I takt med vores stigende arealanvendelse til specielt landbrug og skovhugst har medført store forandringer i landskabet. I takt med opdyrkningen af jorden indfandt sig et helt nyt regime af planter som indordnede sig de forhold det afstedkom, at jorden blev bearbejdet. Bemærk endelig, at jorden ikke ligger uforstyrret hen men netop kultiveres.

Nå vi fx ser en kornmark med kornblomster og valmuer sker det fordi jorden kultiveres og dermed kan frøhvilen ophæves. Frøhvile er den tilstand frø er i, så længe de ikke er spiret frem. Du vil ikke finde disse smukke etårige urter i en brak jord som en egentlig eng jo er. Og derved jo urter du ikke finder på  den egentlige blomstereng.

Kortlivede Planter: Du finder ikke markvalmuer og kornblomster i en eng. De er kortlivede planter der lever på steder hvor jorden bliver kultiveret.

Så allerede med denne viden, kan du skelne imellem ønsket om en stykke jord med markens blomster eller engens. For det er fuldstændig to forskellige plantesamfund.

Engen derimod er græslandskabet der tidligere enten blev afgræsset af køer og får og før det af endnu større græssende dyr. Eller som høslet til brug som foder til dyrene om vinteren. Her har vilde urter igennem årehundrede fundet deres plads imellem andre og kun kunnet eksistere pga. En eller anden form for afgræsning. Det er denne vedligeholdelsesmetode vi skal opretholde i haven hvis en eng skal udvikle sig over tid og blive en succes. En fuldendt eng afhænger således at jordbundstype, plantesamfund og pleje sammen med lidt held.

Blomstereng: definer en blomstereng som et stykke græslandskab, der enten afgræsses af dyr eller høstes som høslet, bestående af et bestemt type plantesamfund. Et landskab fremkommet med menneskets hjælp.

Enge er desuden ofte opdelt efter om de er våde – afhængigt om der er tale om fx enge ned til sø eller langs å eller enge der ligge højere i landskabet og derved er tørre. Det har netop stor betydning for de plantesamfund som vil indfinde sig. Desuden kender de fleste af os strandengen der igen har en helt anden karakter idet den ligger ud til stranden og ofte overskyldes af saltvand og som derved giver plads til nogle helt unikke plantesamfund der kan klare netop den udfordring.

Hvilken type blomstereng skal jeg vælge

Din jordbund kan være en type redskab (indikator) til, at definere hvilken type blomstrende eng du kan få i haven. Lysforhold spiller endvidere end indflydelse, da de fleste plante der vokser på våde eller tørre enge i et lysåbent landskab. Kun enge og grøftekanter der ligger delvist hen i skygge i skovlysninger har igen deres egne plantesamfund.

Din jord er som udgangspunkt ofte alt for næringsrig da jorden ofte har været dyrket og gødet. Plantesamfund som vi finder på enge er ofte derimod meget næringsfattige jorde så derfor er det en god idé at forberede jorden til formålet.

Udpin din jord. Ja det lyder måske mærkeligt, men det er hvad der blandt andet skal til, hvis du engang skal ende med fx orkideer i baghaven. Det kan tage op til 15 år ca. for at udpine en jord naturligt ved, at fjerne næring fra dit jordstykke. Dels må der ikke gødes og ved, at slå græs og andet plantemateriale ned 1-2 gange pr sæson og fjerne det afklippede, ja så fjernes der næring fra jordstykket. Men det er langsommeligt og et utålmodigt stykke arbejde selv jeg dårligt kan overskue.

Derimod kan du få en “Tarvelig slidt” og udpint jord ved, at fjerne hele det øverste jordlag på en 8-10 cm og udlægge grus istedet for. Så får du ihvertfald en jordtype der minder om grøftekantens og muliggør disse skønne blomster.

Der findes heldigvis, på markedet i dag, masser af blomsterblandinger der er specielt udviklet med henblik på disse forskellige naturtyper. Du kan få alt fra skovblandinger til strandeng og enkelte bestemte blomster typer du selv kan sammensætte. Dertil kommer der masser af blomsterfrøblandinger der handler om af give et rigt blomsterflor i en romantisk stil. Det giver dig lidt friere hænder til blomsterløg der ikke nødvendigvis er en kopi af naturen men mere en illusion. Måske en sådan blomstermark kun holder nogle år, men så kan der til gengæld sås om og nye blomster-illusioner fremkommer i haveuniverset.

Du kan også gå ture i naturen på sensommeren og selv indsamle frø til dit projekt. Her er det vigtigt du får frøet tørret og renset og lagt på køl tørt opbevaret indtil udsåning. Vil du fx inspireres af udenlandske blomsterenge kan du udplante med stauder og kombinere med frø.

Er du den uøvede i engens planteforståelse og udtryk, ja så gå efter nogle af disse nemme blomsterfrøblandinger og så om hvert år eller hvert andet alt efter indholdet af enårige urter og de flerårige. Når du først får lidt erfaring, så kan du give dig i kast med, at tage et spadestik dybere ned i engens planteuniverser. Så har du fx en fritidsgrund med en sandet jordtype, hvor du ønsker dig en blomstereng, så er en blomsterblanding målrettet strandengen måske det du skal starte med.

Sådan kommer du igang:

  • Undersøg din havejord og afgør om den er tung leret eller mere til den sandede side.
  • Overvej om den har været gødet fordi det måske i dag er en græsplæne eller ligger ugødet hen i mange år.
  • Find den blomsterblanding der passer til dit formål og jord. Der findes uttalige frøbutikker på Nette der sælger blomsterblandinger.
  • I det tidlige forår renses jorden for ukrudt og evt. Du skal dog vide at jo mere du kultivere jorden, desto flere ukrudtsfrø dukker frem, også af de uønskede.
  • Er der tale om en plæne, fjernes tørven i 10 cm dybde. Og evt. et nyt lag vasket sand kornstørrelse 0,4 mm udlægges alternativt grus.
  • Professionelle vælger ofte en løsning, hvor der sprøjtes en gang med Glyphosat/roundup for at komme evt. ukrudt og græs til livs og lægger så et ny lag sand eller ugødet jord ud på arealet i ca et par cm. Så slipper du helt for, at blotlægge nye ukrudtsfrø. Jeg er dog ikke selv tilhænger af sprøjtning og tager den møjsommelige vej med at fjerne tørv og udpine jorden over tid. *se ned
  • Når jorden har fået lidt lune i marts/april udsås blomsterblandingen og der luges efterfølgende for uønskede vækster. Det er her du skal være vedholdende og ikke slippe lugejernet.
  • I slut oktober slå hele ”engen” og det afklippede visne matereriale bankes let for at ryste di sidste frø løs og materialet fjernes. Der slås til et par cm over jorden så nye planter får lys og luft. Sigt på tørre dage – så går arbejdet nemmest.

Du må ikke miste modet hvis første forsøg mislykkes, da det er naturen du lege med. Det kræver erfaring og lyst og mod på, at skabe det rigtige udtryk og en egentlig blomstereng af en bestemt karakter kan tage mange år at opnå. Tilblivelsen af en egentlig blomstrende eng i baghaven kan tage årevis og bliver aldrig helt færdig, men det kan til gengæld blive en sport at opnå flora perfectum.

*Sprøjtning kan i nogle professionelle erhverv være svært helt, at undgå. Men når vi er i haven har vi et klart valg da vi ikke skal leve af vort erhverv men vi dyrker med hjerte og passion. Vi behøver ikke sprøjtemidler hvis vi dyrker og indretter vores haver med omtanke. de kan somme tider være et nødvendigt unde i opstartfasen. Men tænk dig om.

Du har ansvaret for om din have rummer vor natur og gør dit til en bedre tankegang på denne klode. Al form for for brug af kemi i haven og jeg mener al (inklusiv husholdningskemi) bør behandles i naturen med et forsigtighedsprincip. Dette frem for et samfundsøkonomisk og med storproducenters økonomiske interesser.

Anvendelse af kunstgødning har den minus, at det er brug af naturressourcer og kræver energi til produktion hvor naturgødning formodentlig kræver mindre. Men planter har brug for næring, men gød rigtigt og med omtanke og pas på overgødskning.

 Udvalgte Frøbutikker:

Nykilde

DLF – Seed & Science

Hornum

Økologiens Have

Weibulls

Albertines Have