Havens buske forynges

klip dit haveaffald i småbidder og komposter det før brug

Espalier frugtræer beskæres hen over sommeren hvor den samtidig formes.

Du må om muligt op på en stige når træerne beskæres. Men gør det primært i sommermånederne.

den hvide kornels grene kan efter beskæring anvendes i vaser indendørs

beskæring hvid kornel

prydgræsser forårssoigneres ved at trække de gamle strå væk eller forsigtig klippe

græssernes peppes op

Plantaner i aftenbelysning og som knudebeskæres hver vinter

Påskeklokkerne blir faktisk pænere med en studsning men pas på blomsterne

havehortensiaen beskæres når den værste frost er ovre
06/04

Når havens planter skal forårs soigneres – Sponsoreret blog indlæg

Endelig kom foråret og tiden for den store forårssoignering. Nok skulle det meste af forårsbeskæringen være sket allerede for de fleste planter, men bedre sent end aldrig. Omvendt så er der de planter jeg omvendt lige venter en postomgang med, for måske er nattefrosten sket ikke ovre endnu og derfor bør du lige tøve en kende før du sætter saksen i busken.

Når det er sagt er sagt, så er det med beskæring en religionsag. Min gamle mentor Jane Schul sagde altid “sæt saksen i busken når det byder dig” imens andre sværger til meget stringente dogmer for hvornår hvilke må beskæres og at vi bør lægge øret til træet og lytte til dets indre stemme før et ørnenæb bider sig fast i en gren. Personligt ligger jeg nok beskæring barometret hvor jeg lytter til videnskaben og forsøger efter bedste evne, at udmønte det i praksis i samspil med tid og formåen. Altså jeg vurdere fra gang til gang.

Og så synes jeg egnetligt vi som haveejere har det alt for ofte med ende med at ødelægge vore træer og buske i villahaverne mere end vi gavner. Men måske det bare er sådan når mænd for får store redskaber i hånden – Ku i kvinder ikke holde os lidt mere i ørene og slå på planternes egen naturlige skønhed uden saksens indblanding? Der er da så rigelig med beskæring i forvejen af både hække forårsstudsninger samt enkelte foryngelse der ska tages hånd om. Og det er netop dem jeg vil dykke ned i dette indlæg.

Udtynding

Vil du holde dine buske graciøse og smukke vil det vi kalder udtynding være absolut at foretrække. Fx kan du udtynde de forårsblomsterne buske lige efter blomstring, det gælder buske som syren, forsythia, snebolle og bærmispel. Så får de længst mulig tid hen over sommeren til, at sætte nye skud der kan blomstre de kommende år fremadrettet.

Jeg vil gerne slå fast en gang for alle, at udtynding er ikke at sætte saksen i grene oppe midt på hovedgrenene som mange fejlagtigt tror. Det giver kun en busk der står på stylter. Nej udtynding er at nedskærer enkelte gamle hovedgrene helt ved grunden/lige over jordoverfladen. Så får du det flotteste og mest harmoniske udtryk. du kan således forynge en gammel busk på denne måde over tre-fem år helt og busken vil kvitterer med nye kraftige hovedskud fra grunden af. foretager du en nedskæring tidligere på året, altså allerede i januar vil du miste årets blomstring.

Drop tillige hækkesaksen til, at formklippe de blomsterne buske. Du ender med underlige champignoner der næsten ikke blomstre og du har ødelagt buskens naturlige udtryk. Gem hækkesaksen til de egnede stedsegrønne buske som til gengæld vil fremtræde som smukke havegrønne skulpturer der virkelig sætter pryd på haven i vintermånederne. Jeg ved god at formklipning af blomsterne buske ofte sker fordi du som haveejer synes de bliver for store. Men det jo ikke buskens skyld. Nej så det fordi du har valgt den forkerte.

De sommerblomsterne buske som droningebusk, cotoneaster og spirea gælder samme regel. udtynding i foråret. en decideret nedskæring foretager du i buskens hvileperiode i fx januar. Så mister du til gengæld hele dens blomstring.

Jeg anvender som oftest en god beskærsaks eller ørnenæb til formålet – men der findes adskillige lækre beskæringsredskaber på markedet du kan anvende og her kan du bliver yderlige inspireret:

http://www.fiskars.dk/produkter/havearbejde/ranges/maerk-kraften

Undtagelserne helt som i grammatikken

Så er der undtagelserne som fx sommerfuglebusk, hortensia, hvid kornel og roser. Det er eksempler på buske som jeg personligt beskærer lidt anderledes.

Hortensia, roser beskære jeg typisk når jeg fornemmer den absolut været nattefrost er overstået. Det er lidt med at stikke en slikket våd finger i luften og mærke luften. Er den der mon? for beskærer du for tidligt risikerer du frostskader og i værste tilfælde buskens visse død. Desuden skal ingen af dem beskæres til grunden men have den personlige forårs ensomme pleje. Fx skal alm. hortensia kun have de gamle blomsterhoveder og døde kviste klippet bort, ellers mister du blomstring.

Havehortensia kan tåle en noget mere hårdhændet omgang med saksen og ørnenæbet. Den tåler næsten nedskæring men vil så ende med e noget riset udtryk men stadigt blomstre, da den producere sine smukke blomsterstande på årsskuddet i modsætning alm. hortensia der sætter sine blomsteranlæg i sensommeren. Personligt tilbagebeskærer jeg mine havehortensiaer let det ene år med at bortskærer gamle blomsterstande og visne eller knækkede grene for så at give dem en lidt mere grundig tilbagebeskæring det andet år ned til 30-40 cm over grunden.

Sommerfuglebusk og hvid kornel beskærer jeg hvert år til 30-40 cm over grunden. For sommerfuglebuskens vedkommende for, at den ikke bliver for ranglet stor og den hvide kornel fordi jeg gerne vil have de lakrøde grene som den ellers vil miste hvis den ikke beskæres. og således også bliver for stor. Jeg elsker mine hvide korneller med deres smukke lakrøde grene og synes den er et “must have” i en have. Dens prydværdi er stor især om vinteren.

Roser, ja hvad med dem hmm min tilgang er at de såkaldte buskroser dem beskærer jeg stort set ikke andet end retter lidt til i form og struktur. Jeg fjerne døde og krydsende grene og sætter altid saksen over et såkaldt ud af vendt  hvilende skuddannelse på grenen. Så forbliver den mest buskformet og graciøs – på Jydsk vil det sige ok.

Te hybriderne er det lidt anderledes med. Beskæres de ikke bliver de høje og ranglede. Dem beskærer jeg derfor altid ned til tredie fjerde hvilende skudknop og altid sætter jeg saksen over en ud af vendt skudknop så grene ikke ender med at krydse hinanden. desuden fjernes døde grene. Måske jeg også fjerne en til to gamle hovedgrene og beholder de yngste kraftige grene, for dem er der mest Go i.

Mindre bedroser kan du i princippet faktisk give med en god hækkesaks og blot forme lidt.

En god kraftig beskærsaks kan som regel klare jobbet med mulig hjælp fra et ørnenæb.

Havens træer

De fleste haveejere har træer i haven og alt for ofte sætter de saven og ørnenæbbet i træets grene og stammer helt forkert. Alt for tit ser jeg fra mit bil vindue en skamfering af et ellers sundt og smukt træ og som nu er endt som en skygge af sig selv. Lad mig her slå fast, så fæld det hellere helt, hvis der ikke kan komme noget smukt ud af det.

Skal du absolut sætte en sav eller saks i træer og foretage en beskæring, så gælder der mest af alt en grundregel. Beskær altid lige uden for et vækstpunkt eller lige udenfor den grenkrave der findes på stammen. Grenkraven er den lille forhøjning der er i barken der hvor grenen møder en større hovedgren eller hovedstamme. Beskær aldrig midt på grenen. du vil således bemærke at det ender med en død stab der blot inviterer til råd og svamp dannelse.

De fleste træer foretrækker det vi nu om dage kalder for sommerbeskæring og det gælder også frugtræer. Set ud fra træet sundheds synspunkt så sker en beskæring bedst når træet er i vækst. Her er dets immunforsvar højest kan hele sit sår. Kun stenfrugt og dem vi kalder for blødere som fx birk, ahorn, valnød og vin skal beskæres i sensommeren og absolut senest omkring jul inden deres saftstigning starter igen. Det er iøvrigt en skrøne at smøre snitflader med sårbalsam eller lignende. Det har ingen gavnlig effekt.

Her kan du alliere dig med topsaks, ørnenæb og en god beskærsav.

Knudebeskæring og styning

Lind, kastanie og platan er træer som er egnede til meget kraftige hårdhændende beskæringen som styning og knudebeskæring er. De kan formklippes til kasse og pyramide former eller helt til knuder og dermed blive meget smukke skulpturer oppe i luften og samtidig være træer der ikke fylder så meget som de ellers ville. Styning bør som hovedregel ske i januar-februar måned imens de er i hvile. vi kender denne type træer fra gamle herregårds og slothaver og egentlig en type træer der med deres beskæring er alt alt for lidt anvendt i villahaven. For netop vores små haver kræver måske mindre træer der kan styres og så kan mændene få deres beskæringslyster styret frem for, at ødelægge de smukke blomsterne buske.

Her anvendes beskærsav og ørnenæb

 

Sundhedsbeskæring

Sundhedsbeskæring er den generelle pleje af vores buske og træer i haven og har til formål at fjerne enten krydsende grene der skriver mod hinanden. dernæst fjerne dødt ved. denne type beskæring må finde sted hvornår end du opdager døde grene.

Stauder

stauder visner for de fleste vedkommende ned hver vinter og her om foråret skal de soigneres og friskes op. Det gøres fint med en beskærsaks og her klippes alt det visne væk så planten igen på ny kan fremkomme med fine skud. Her er ikke så meget du skal passe på med. Prydgræsser ja her trækker de alt det visne græs af med hånden og kun de mere stive græsser beskæres tilbage medmindre de er stedsegrønne.

 

Påskeklokker der er delvist stedsegrønne je her fjerne du de alle blade lige før blomsterne skyder frem for alvor. Det sikre du minimere de svampesygdomme som ofte optræder på de ellers grønne blade som grå pletter pga. plamager.

De stedsegrønne

De beskæres bedst i maj inden de skal sætte nye skud og specielt hvis de skal formklippes. det gælder fx rododendron, buksbom, taks osv. Men dem tager vi særskilt en anden gang for de er helt kapitel for sig.

Der er allerede rigelig med beskæring at give sig i kast med nu og her og det skal jo være inden foråret slutter og sommeren er over os. Men gem de store til sommerferien.

http://www.fiskars.dk