Kaktusser på reol
13/10/2017

Sådan holder du liv i dine stue kaktus

Stil dine kaktus lyst og giv dem vand og næring i sommerhalvåret

Kaktusser er nemme nøjsomme planter. De tåler tilmed en tilværelse overladt til sig selv i lange perioder uden, at gå ud. Men skal dine kaktus stikke af overskud og liv skal de have vand, næring og masser sollys som så mange andre planter.

Kaktusser uden hår og torne

Man tror det næsten ikke, men kaktusser kan sagtens mistrives. For lidt lys, for lidt eller for megen vanding kan ryste de ellers så robuste planter, så de mister både hår, torne og farveglød. Misrøgtede kaktusser kan derfor ende som runkne og ranglende catwalk modeller på studenterreolen. Men det er der ingen grund til. Så længe dine kaktusser får lys nok vil de vokse harmonisk og producere både torne og hår alt efter art. Torne og hår er med til dels at skygge for det meget kraftige sollys og samtidig opfange fx nattedug i tørre perioder.

Kaktusser under glas

Kaktusser er sukkulente planter der kan lagre vand inde i plante til de tørre perioder.

Lys og sund vækst

Kaktusser og sukkulenter vokser i Afrika, syd- og Mellemamerika på lysåbne sletter og bevoksninger uden megen skygge. Dagslængden er ca. 12 timer hvilket betyder et minus af lys på en fire timer i vores vinterperiode.

De fleste kaktusser elsker derfor på vore breddegrader en placering så lyst som muligt for, at få en optimal sund vækst. De kan næsten ikke få for meget lys, medmindre de udsættes for pludselige store forskelle imellem lys og skygge. Til gengæld vil for lidt lys give en ranglet tyndbenet vækst.

Placer derfor dine planter i lyse vindueskarme, udestuer eller foran store vinduespartier. Jo længere inde i huset du sætter dine planter, jo dårligere trives de. Kaktus er robuste planter der sagtens periodevis kan dekorere stuen på steder med mindre lys, men undgå for lange ophold i mørke rum, hvis du vil have smukke kaktusser.

Vand og gødning

Kaktusser vandes jævnligt fra forår til efterår og gødes med en flydende gødning inklusiv mikronærring. Der gødes med en mildere opløsning end ved andre stueplanter. Således giver du planterne de optimale vækstbetingelser. I sommerperioden vandes der så ofte at de blot næsten udtørre imellem vandingerne og derpå en ny grundvanding.

Når efteråret og de korte dage igen sætte inden drosler du ned for vandingen og stopper helt med vanding i december-februar. Så går dine planter i vækstdvale indtil du igen i slut februar begynder at vande lidt igen.

For andre sukkulenters vedkommende skal der dog vandes sparsomt igennem vinteren, da de ikke klare en totalt udtørring i lange perioder som deciderede kaktusser. For uøvede øjne kan det til tider være svært, at se hvad der faktisk er kaktus og hvad der øvrige sukkulenter. Visse Euphorbia ligner fx kaktusser men tåler ikke helt samme grad af udtørring som kaktusser gør. Derfor tjek hvilken plante du har med, at gøre.

Giv planterne den rette jord og potte

Sørg for at dine sukkulenter og kaktusser står plantet i en veldrænet jord. Du kan plante dine kaktusser i en blanding af god pottemuld med groft sand i forholdet 1:1. Vigtigt er det at der er et godt dræn i potten og overskydende vand kan løbe bort. Du kan evt tilsætte leca i din jordblanding. Ompotning sker imens dine planter er god vækst dvs i løbet af foråret og omplantning bør ske hvert andet eller tredje år.

Udendørs

Dine kaktusser vil elske, at komme ud på terrassen om sommeren eller i drivhuset. Ved kraftigt regnvand sørg da for dine planter ikke drukner. Nogle sukkulenter og kaktus tåler frost som fx visse typer af Opuntia, figenkaktus der kan klare at stå ude hele vinteren så længe den står tørt. Stop vanding i oktober og lad pottejorden tørre langsomt op. Så kan dine planter sagtens tåle nattefrosten. Det er en kold våd jord der slår dem ihjel og ikke kulden. De vil somme tider lægge sig lidt ned. Men fortvivl ikke dine Opuntia vil rejse igen til foråret når du genoptager vandingen. De klare sig derfor godt i drivhuset i bede.